GMO-konference 27. sep. Danmark har fået nye regler for godkendelse af GMO-afgrøder, således at Folketinget nu selv bestemmer, om der må dyrkes GMO-afgrøder i Danmark. Det skete som følge af et EU-regulativ fra oktober 2015, som førte til ændringen af den danske GMO-lovgivning.
Med baggrund i den nye lovgivning afholder vi tirsdag d. 27. september en konference, for at undersøge om Danmark stadig bør udvise forsigtighed, når det gælder dyrkning af GMO-afgrøder og den øgede anvendelse af glyphosat-holdige sprøjtemidler, der normalt følger med.
Tilmelding til GMO-konferencen
Aktuel vurdering af risici ved GMO-afgrøder og glyphosat
Vi har derfor inviteret danske og udenlandske forskere til at give en aktuel vurdering af de risici, der er knyttet til dyrkning af GMO-afgrøder, sprøjtning med ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, samt risici for sundhed for dyr og mennesker.
Konferencens indlæg vil give et perspektiv på, hvorvidt den dokumentation, som industrien fremlægger for at få deres GMO-afgrøder godkendt, giver et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for samfundets samlede risikovurdering af GMO-afgrøder.
Bud på alternative muligheder i landbruget
Vi går også et skridt videre og undersøger, hvilke muligheder de allerede eksisterende forædlingsmetoder kan bidrage med i udviklingen af landbruget, når de kombineres med de muligheder der ligger i f.eks. det økologiske marked. Her kan nye metoder måske også være med til at udvikle landbruget.
Stor GMO-skepsis – hvad tænker detailhandlen?
Cirka 70 procent af EU´s forbrugere er skeptiske over for fødevarer, hvor der er anvendt GMO-afgrøder. Vi vil derfor også høre en detailkædes politik på området og få deres vurdering af, hvor stor betydning GMO-fri fødevarer og produkter har for forbrugerne, samt i hvilken udstrækning årsagen til at vælge økologi skyldes et forbrugerønske om at få GMO-fri og pesticidfri produkter.
Tidspunkt: Tirsdag den 27. september 2016, kl. 9.30 – 16.00 Frokost fra ca. kl. 12.00 – 13.00. Sted: Landstingssalen, Christiansborg
Forplejning: 100 kr. pr. person (deltagelse er gratis, men pris for forplejning hele dagen med kaffe/te, sandwich og eftermiddagskage 100 kr. pr. person)
Tilmelding: noah.dk/gmo-konference
Program 9.30: Indregistrering og Morgenkaffe 10.00: Velkomst og opstart 10.05: Klaus Sall - Intro til dagens oplæg
10.20: Thomas Bøhn - Introduktion til risikovurdering og forsigtighedsprincippet anvendt på GMO-afgrøder 10.55: Martin Tang Sørensen - Glyphosat i foderet – Kan det belaste dyrenes sundhed?
11.20: Gabor Lövei - Landscape–scale environmental consequences of GM crop growing – focus on insects 11.45: Opsamling og spørgsmål til oplæggene fra salen
12.00: Frokost
13.00: Thomas Bøhn - Fødevare- og foderkvalitet i GMO-afgrøder – en vurdering af substantiel ækvivalens 13.25: Lisbeth E. Knudsen - Sundhedseffekter af glyphosat - Offentliggørelse af glyphosat-test 13.50: Sven-Erik Jacobsen - Øget diversitet i afgrødevalg skal sikre fremtidens fødevareproduktion
14.10: Søren Kjærsgaard Rasmussen - Nye og traditionelle metoder i planteforædling 14.35: Thomas Roland - Fra et forbrugerperspektiv - Vurdering af om der er et dansk marked for GMO-fri produkter
15.00: Kaffepause 15.30: Spørgsmål fra salen til dagens oplægsholdere
Venlig hilsen, June Rebekka Bresson Miljøorganisationen NOAH _____________________________________
NOAH er en miljøorganisation og græsrodsbevægelse. Vi arbejder for en retfærdig og bæredygtig verden, hvor beslutningerne bliver taget demokratisk - for menneskers livskvalitet, for jorden og for fremtiden. NOAH er et aktivistisk, kreativt netværk, der analyserer årsager til miljøproblemer og miljøkriser - og fremsætter alternativer, hvor samfundets dominerende løsningsmodeller ikke er på rette kurs. NOAH er det danske medlem af det verdensomspændende græsrodsnetværk Friends of the Earth.
Støt kampen for et bedre miljø! NOAH er en uafhængig interesseorganisation, og kun en lille del af vores indtægter kommer fra det offentlige. Derfor er vi afhængige af dig og andre, som støtter sagen personligt.
Læs mere om hvordan du kan støtte NOAH her NOAH Nørrebrogade 39, 1. tv. København N 2200 Denmark
|