Nyhedsmails

19/2 2015 - Kom og hør Klaus Sall 28-2 Kbh.
 
 
 
Kom og hør Klaus Sall tale om roundup
Klaus Sall holder foredrag 28-2 kl. 13 på Rathsacksvej 30.
Vi vil anbefale, at man virkelig kommer og hører med.
Klaus er yderst vidende om sine emner. 

Det er livsvigtig at få del i den viden.
Ellers bliver vi let ofre for diverse lidelser og sygdomme. 

Her et meget kort ”uddrag” fra hans GMO-foredrag forleden:
(Og neden for igen teksten fra løbesedlen om mødet 28-2) 

”Klaus Sall om GMO:
4-2-2015 blev der holdt et foredrag herom
Foredraget var i økologisk perspektiv på Suhrs Højskole. 

KS fortalte at EFSA blev oprettet i 2003 under EU-Kommissionen.
EFSA udarbejder en rapport på 40-80 sider for hvert GMO (gensplejsede fødevarer/foder). 

Der laves typisk forsøg med 3 grupper dyr á 12 stk. De fodres hver flok med ingen GMO, med lav dosis og højere dosis GMO i 90 dage.

En franskmand lavede tilsvarende forsøg. Han havde ikke råd til mere end 1/3 dyr, men fortsatte tidsmæssigt i 700 dage. Mange af hans rotter fik voldsomme store svulster. Han fik udgivet en artikel herom. KS fortalte om magtspillet om fx Monsanto, der fik artiklen annulleret osv. Når Monsanto undersøgte deres rotter efter kun 90 dages forsøg, så forstod jeg, at de så valgte de bedste forsøgsrotter ud, og når de undersøgte dem, så var målte forskelle uden betydning – ifølge Monsanto.  

EFSA selv har mange folk, der før var ansatte i GMO-firmaer. Jeg sad tilbage med, at GMO-firmaerne og også EFSA (og dermed EU) ikke står til troende. EFSA er utroværdig, sagde KS. 

I det hele taget at rigtig meget slet ikke er belyst i GMO-området.
KS nævnte eksempler på, at der ikke er styr på mange delteknikker i GMO-industrien. KS nævnte, at man ikke ved, hvornår fx et gen tændes eller slukkes. Vi er udsat for et gigantisk forsøg. 

Foredraget var spækket med oplysninger. Dette skal slet ikke være et referat i mange sider. Men blot en antydning af, at KS fremlagde rigtig mange overbevisende oplysninger, så man føler sig meget klogere efter mødet.
Lars Mikkelsen” 

Løbesedlen for foredraget 28-2:
Glyphosat og behovet for forsigtighed med miljø og sundhed
Mødetafholdes med Klaus Sall
Lør. d. 28. feb. 2015 kl. 13, Rathsacksvej 30, København(ved Frederiksberg Metro). 

Glyphosat, som bl. a. findes i sprøjtemidlet RoundUp er verdens mest anvendte pesticid.  Der anvendes ca. 1,2 mio. ton glyphosat om året, hvilket er ca. 25 % af verdens forbrug af plantegift, og forbruget er i fortsat stigning.  Også i Danmark er det det mest anvendte pesticid.  Glyphosat har lav akut giftighed og omtales derfor ofte som et miljøvenligt sprøjtemiddel, men måske er det ikke hele historien:

Glyphosat er oprindelig patenteret blandt andet som afkalkningsmiddel, og det binder sig derfor stærkt til mineraler og spormineraler, så de ikke er tilgængelige for planter og dyr.

I 2003 fik Monsanto patent på at anvende glyphosat som et ekstremt bredspektret antibiotikum.
Glyphosat har tilsyneladende hormonlignende virkninger med konsekvenser for fertiliteten.
Glyphosat hæmmer tilsyneladende dele af leverens afgiftningssystem.
Glyphosat har tilsyneladende celledræbende egenskaber og kan derfor give fosterskader.
De stoffer, der tilsættes til f.eks. RoundUp for at gøre glyphosat mere giftigt for planter, er dårligt   undersøgt, og nogle ser ud til at være mere giftige for dyr end glyphosat alene.
Efter ansøgning fra Monsanto og begrundet med at selve den levende afgrøde kan sprøjtes med RoundUp, har EU i 2010 hævet de tilladte restmængder af RoundUp fra 0,1 mg/kg til 10 eller 20 mg/kg for forskellige afgrøder som korn, ærter og soja. I USA har flere afgrøder nu en tilladt restmængde på 40 mg/kg.

Selv om planter kan gensplejses til at være RoundUp ready, er spørgsmålet om dyr og mennesker er RoundUp ready?

Klaus Sall er biolog og selvstændig konsulent, og han har de seneste år arbejdet med at forstå de problemer, der omgiver landbrugets brug af GMO og pesticider. Han har på www.okologi.dk/gmoogoekologi.aspx

under punktet RoundUp uddybet emnet og givet referencer til nogle af ovenstående punkter med beskrivelser af miljømæssige skadevirkninger.
Mødet arrangeres af Biodynamisk Forbrugersammenslutning.                               

Entré 60 kr. Helst tilmelding. – af hensyn til stole nok.
Toftevænget 30, 3320 Skævinge. Tlf. 4828 8700. Mail-adr: lars@t-mikkelsen.dk 

PS Vi har hørt Klaus holde foredrag. Han ved rigtig meget om emnet, så derfor synes vi, at han skal høres af flere.

Han omtalte fx en japansk undersøgelse der viste, at RoundUp i bitte små mængder kan have en voldsom giftvirkning.

Vi taler her om homøopatiske giftmængder, som er langt under de tilladte mængder i fødevarer.

 

 

Juni 2017


Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


Januar 2017


December 2016


November 2016


Oktober 2016


September 2016


August 2016


Juli 2016


Juni 2016


Maj 2016


April 2016


Marts 2016


Februar 2016


Januar 2016


December 2015


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Juli 2015


Juni 2015


Maj 2015


April 2015


Marts 2015


Februar 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


September 2014


August 2014


Juli 2014


Juni 2014


Maj 2014

Biodynamisk Forbrugersammenslutning  | Tlf.: 48 28 87 00