Foreningen for Biodynamisk Jordbrug fejrer sit 80-års jubilæum lørdag den 11. juni 2016
Foreningens 80 års jubilæum holdes på Almende ApS ved Tønder. Det var Carl Vett, direktør for Magasin du Nord, der sammen med bl.a. en gruppe godsejere stiftede foreningen den 13. juni 1936 i Odense for at udbrede kendskabet til biodynamiske dyrkningsmetode.
Siden har foreningen og de biodynamiske jordbrugere og virksomheder været vigtige inspirations- og erfaringskilder for hele den økologiske udvikling i Danmark.
I disse år er den biodynamiske bevægelse inde i en meget positiv udvikling med stigende tilslutning fra landmænd, virksomheder, forbrugere og gastronomiske fagfolk.
Dagens program starter hos Christa og Günther Lorenzen, Fredriksgård, Dravedvej 12, Løgumkloster.
Det byder på taler, frokost, musik og sang. Om eftermiddagen er der rundvisning på en af Almendes gårde, Langmose, Nybjergvej 2 ved Jejsing, Tønder.
Program: 10.00-10.30 : Ankomst, kaffe/te på Fredriksgård 10.30 : Velkomst ved Günther Lorenzen 10.40-13.00 : Taler om betydningen af den biodynamiske impuls før, nu og fremover ved
Lars Pehrson, adm. direktør i Merkur Andelskasse Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, Niels Kr. Stokholm, biodynamisk landmand på Thorshøjgård Günther Lorenzen, landmand på Almende og formand for den biodynamiske forening.
13.00-15.00: Frokost og kaffe på Fredriksgård med sang og musik ved Frode Hjort Gregersen, biodynamisk landmand på Ormsiggård
15.30-15.15: Introduktion til Almende Aps v/ Günther Lorenzen
15.30-17.30: Besøg på Almendes gård i Jejsing, hvor vi skal se på kompost, biomile, pløjefri dyrkning, præparatanvendelse, holistisk afgræsning mm. med fokus på jordens frugtbarhed v/ Martin Beck, konsulent i Økologisk Landsforening og Almende
18.30 : ”Restefest” på Fredriksgård for dem, der har tid og lyst.
Pris: 100 kr.
Alle er velkomne.
Husk tilmelding senest d. 4. juni til foreningen på biodynamisk@mail.tele.dk eller 6597 3050, med betaling på konto: 8401 1023342
Med venlig hilsen Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Birkum Bygade 20 5220 Odense SØ
|