Dette er en side fra bladet Robin Hood nr. 8
Der er problemer med æ, ø og å, men kan vel forstås endda.
Mvh Lars Mikkelsen
BHUTAN OG SIKKIM VISER VEJEN:
TO STATER VIL KUN HAVE
ØKOLOGISK LANDBRUG
Som du har kunnet læse nogle gange i dette blad, har
de to små stater Bhutan og Sikkim i Himalaya-bjergene
besluttet sig for at lægge alt landbrug om til økologi.
Ved en FN-konference i Rio i juni 2012 erklærede Jigmi
Y. Thinly, som er premierminister i det selvstændige
kongedomme Bhutan:
- Okologi er ikke er et valg, men en nodvendighed.
Som begrundelse forklarede han, at okologiske
metoder er bedst til at bevare jordens frugtbarhed pa
langt sigt.
To maneder senere fortalte Dr. P. Senthil Kumar fra den
indiske delstat Sikkim, at ogsa landbruget i Sikkim skal
vare 100 procent okologisk. Under et besog i Danmark
sagde Kumar, der er direktor i producentforeningen The
Sikkim Co-operative Milk:
Okologiske landbrugsmetoder har forbedret udbyttet
og abnet store muligheder for Sikkims landmand pa det
internationale okologiske marked.
Robin Hood vil her give lidt narmere baggrund for
initiativerne, som bliver spandende at folge i forhold
til bade landenes og landmandenes okonomi, dets
indvirkning pa natur og miljo samt ikke mindst i forhold
til udbytte.
Mange modstandere af okologi, ikke mindst i danske
landmandskredse, mener stadig, at okologi ikke kan
lade sig gore, hvis der skal produceres mad nok til alle.
I modsatning hertil har en FN-rapport fra 2011 godtgjort,
at landbrug baseret pa okologi er midlet til at
brodfode en stadig storre verdensbefolkning.
Sikkim skal være fuldt økologisk i år
Ogsa i Indien tages der store skridt i forhold til okologi.
I delstaten Sikkim er malsatningen, som det forste ’land’ i
verden, at det samlede dyrkningsareal pa 60.000 hektar skal
vare certificeret som okologisk i ar – altsa 2015.
Ogsa delstaten Kerala i det sydvestlige Indien sigter i den
retning. Kerala er arealmassigt lidt mindre end Danmark,
men med hele 35 millioner indbyggere. Kerala er kendt for
sin okologiske kanel, ayerweda-behandlinger m.m.
- Lancering af den okologiske mission er for os et stort
skridt fremad mod at opna en sund og okonomisk levevej
pa en baredygtig made. Vi har nu mulighed for at beskytte
miljoet og forbedre vores rentabilitet pa samme tid. Okologiske
landbrugsmetoder har forbedret udbyttet og abnet
store muligheder for Sikkims landmand pa det internationale
okologiske marked, sagde Dr. P. Senthil Kumar, adm.
direktor i producentforeningen The Sikkim Co-operative
Milk under et besog i danske ’Landbrug & Fodevarer’.
Sikkim er et af de fattigste omrader af Indien men ogsa
et af de hurtigst voksende okonomisk set. Hovedparten af
bjergstaten er ret uegnet til landbrug, men smabonder har
opdyrket dalene i terrasser.
Statens 62.000 landmandsfamilier, der i gennemsnit
dyrker 1,9 hektar jord, dyrker blandt andet kardemomme,
ingefar, appelsiner, te, kiwi og passionsfrugt.
I forvejen la forbruget af kunstgodning pa 12 kilo pr.
hektar langt under end det nationale indiske gennemsnit
pa 90 kilo pr. hektar, fordi landmandene ikke har haft rad
til kunstgodning og sprojtemidler.
Rent vand er der rigeligt af fra talrige floder fra 28 bjergtoppe
og 80 gletsjere i Himalaya. Det er denne ressource,
man onsker at bevare.
Sikkim er et okologisk centrum og anses for en af tre okoregioner
i Indien. Biodiversiteten er enorm med over 5.000
arter blomster og 424 urter brugt i plantemedicin.
Okologisk dyrkning af bl.a. kiwi, som her pa
billedet, har forbedret udbyttet og indtjeningen
for Sikkims landmand.
LIDT OM SIKKIM
Sikkim er en lille indisk bjergstat pa
cirka 7000 kvadratkilometer (som Sjalland),
placeret i det nordostligste Indien
mellem Nepal, Tibet og Bhutan. Der
bor godt 600.000 mennesker i denne,
den mindste af indiske delstater. Det
8600 meter hoje bjerg Khangchendzonga
ligger i den vestlige del af Sikkim.
Imellem bjergene ligger frodige
subtropiske dale.
Historisk set har området været et
kongedomme, indtil det besluttede sig
for at slutte sig til Indien i 1975 efter en
folkeafstemning.
|
