Skifergas - miljøgriseri Landsorganisationen Grøn Hverdag udgiver et stort blad. Denne gang i 32 næsten A4 store sider. Der er mange gode artikler i.
Jeg vil specielt fremhæve en i 5 sider om evt. udvinding af skifergas i Danmark. Frederikshavn kommune har givet lov til en prøveboring til Total. Det franske Total har forbud mod den slags i sit eget Frankrig.
Radioaktive stoffer fra undergrunden vil kom op til os. Denne aluskifer indeholder unormalt høje koncentrationer (den største i verden) af uran. Således oplyste energiministeren til Folketinget.
Materiale med uran over 19½ ppm skal håndteres som radioaktivt materiale. Under Bornholm i snit målt 54 ppm, under Kattegat 35 og under Skåne 168!
Store mængder af vand med mineraler pumpes ned i skiferen. Fx uran kommer op med returvandet til overfladen.
I USA er anvendt 750 kemikalier i borevandet. Uventede eksplosioner er set. Udslip af 100 t kemikalier er set. Ca. 70.000 fisk døde et sted. En lodret boring bores ned. Derfra bores vandret ud i mange retninger. Pr vandret boring tales om 6-7000 lastbil-transporter – altså til blot een sideboring af flere i en brønd.
En enkelt brønd bliver næsten tømt på et par år. I USA er der derfor tusindvis af brønde/boringer. Et billede viser et totalt ødelagt landskab med masser af brønde.
Vores grundvand vil givetvis blive ødelagt (min bemærkning). Artiklen er skrevet af Tarjei Haaland fra Greenpeace.
|