Gulerødder til vinteropbevaring Jeg fik følgende mail:
"Hej Lars Jeg har fået dejlig mange gulerødder. og jeg vil mægtig gerne gemme nogle til vinter. Men hvordan gør du? Hvordan gør man det bedst, så de også er sjove at spise til vinter?"
Jeg har svaret dette nedenfor.
Måske vil nogle af jer gerne se med?
Om opbevaring af gulerødder? Undgå dyr, der æder dem. Undgå frost. Gerne megen fugt, op mod 100 % i luften. (Gulerødder, der lå i den kalder med vand på gulvet, holdt sig bedre end den uden vand. Guler. lå på hylder over vandet).
Jeg ryddede op i forgårs i min jordkælder. Der var stadig nogle stumper røde gulerødder tilbage fra sidste år.
Vigtig er kvaliteten. Mere livsenergi jo mere holdbare. Nogen lægger rødderne i jord, udmærket, men besværligt.
Min måde: Jeg har en jordkælder - en betonterning på ca. 2 x 2 x 2 meter indv. mål. Ståldør er eneste adgang. Ingen mus kommer ind der.
Kælderen er halvt nede i jorden - ellers oversvømmes den. Som isolering smidt et lag tagrør udenom (halm, måtter o.l. kan bruges). Jo lavere temperatur, des bedre, men ikke frost. Jeg har 2 rør med net som udluftning af kælderen.
Ikke for tykke lag af gulerødder, gerne bare 5-15 cm. Læg fx paller eller træfiner imellem lagene. Eller læg dem på hylder.
Man kan også kule dem ned i jorden. Har man nok, så æder mus m.v. normalt ikke dem alle. Men forårsvarmen vil lettere rådne dem.
Eller grave en kloakbrøndring ned. Støbe i bunden og tæt dæksel på. Det var, hvad der lige falder mig ind.
Opbevar ikke grønsager sammen med frugt. Løg opbevares tørt, men tåler frost.
|