Judith von Halle artikel
Jeg anser hende for det nulevende antroposofiske menneske, der ved mest om den åndelige verden. Hun har levet i 40 år med oversanselige evner og 30 år efter et møde med Kristus, og hun er blevet undervist i den åndelige verden af højere væsener. Hun er 44 år nu.
Hun har fra ganske lille barn af kunnet iagttage æteriske strømninger i de levende planter og tillige de astrale strømninger i dyr og mennesker, så måske kan vi få noget fra hende i det biodynamiske arbejde?
Artiklen:
Vi havde i 2009 et stort off. møde i Nørrebrohallen med Judith von Halle fra Berlin.
Den ydre anledning til at skrive er, at hun har udgivet 400 sider erindringer fra sin barn- og ungdom indtil hun er 25 år, ”Schwanenflügel”. Det skal for nye nævnes, at Judith i påsken 2004 blev stigmatiseret (dvs. fik de tilsvarende 5 sår, som Kristus fik på korset). Sårene har hun stadig.
Samtidig blev hun ude af stand til mere at spise noget som helst. Hun kan drikke. Hun har skrevet over 20 bøger. De bøger har givet mig en stor inspiration i mit liv. Der er fx en detaljeret bog om Rudolf Steiner.
Jeg lært hende og hendes mand at kende, da vi inden mødet i 2009 sammen var på Louisiana Museum. Jeg har senere besøgt dem flere gange. De er søde mennesker.
Specielt Judith er meget hjerteligt, men bestemt og meget vidende.
Det har været mig en gåde, hvordan hun kunne være i stand til at skrive sine fantastiske bøger. Hendes erindringer lukker nu op for en besynderlig opvækst. Det er næsten ikke til at forstå, hvordan hun har kunnet klare dette liv.
Af ydre var hendes liv som enebarn hos sine forældre rimeligt normalt. Hun klarede sig godt i en katolsk skole. Fik en uddannelse som arkitekt.
Men hendes indre liv var helt unormalt. Som 2-årig bliver hun bevidst ved i radioen at høre om en brand, der brød op gennem taget. Sidst i bogen kommer der en forklaring på, hvorfor det gør dette store indtryk.
Straks begynder hun at tænke. Hvorfor sidder jeg her og leger, hvor har jeg været før o.l.
Hun begynder at ”se” på sin sovende bedstefar. Hun ser, hvordan strømme af bevægelser er i hans krop. Hun mærker, at det er godt for ham. Hun kalder fænomenet for livstryllekræfter.
Hun finder aldrig et menneske, som hun kan tale med om de her ting – ikke før hun bliver 25 år. Det er meget normalt, at vi ikke møder oversanselige mennesker. Det fantastiske er, at Judith fra lille af er som en forsker i området. Hun kan normalt adskille den normale verden (dag-teater-verden, som hun kaldte den) fra det som hun kalder den virkelige (åndelige) verden. En enkelt gang i børnehaven gik det galt, men det lærte hun af.
Hun øver sine oversanselige evner. På blomsterne kan hun også se tryllekræfterne, men de er enklere i udformningen. Døde ting er aldrig omgivet af den slags. Sygdom ser hun som opstuvninger i dette livslegeme.
Hun bemærker efterhånden, at der kommer mere til, når bedstefaderen vågner. Hun kalder det nye for kraftlegemet. Ser at disse er meget forskellige fra menneske til menneske og ændrer sig hele tiden – modsat livskræfterne, der er ret ensartede.
Ved vredesudbrud – fx fra børnehavelederen – antager kraftlegemet de frygteligste former. Hun ser at vredeskræfter borer sig ind i den dreng, der er udsat for vredesudbrudet.
Hendes forældre ryger. Hun kan se, hvordan nikotin-sulten vokser i dem. Det ændrer deres humør m.v.
Samme legeme kan også antage en stor skønhed. Enkelte gange ser hun mennesker, der er ”rene”, men får aldrig mulighed for at møde dem personligt. Hun lærer at læse, inden hun kommer i skole. Hun bliver taget med til klassiske koncerter, lærer selv at spille – en rig verden for hende. Hun opfattes normalt som en glad pige af yderverdenen.
Hun oplever, at nogle har mere styr på sig selv, på deres kraftlegeme, end andre. Hun ved, der er noget højere styrende i hver af os. Det kan hun ikke ”se”. (Det er jo jeg’et). Deres hund har ikke dette højere i sig.
Da hun er ca. 10 år, bliver der givet hende en stor gave, nemlig at opleve, hvad ren kærlighed er. Hun sov ind, men var stadig bevidst. Det var ikke en drøm, men noget helt andet. Hun var helt klart bevidst. Et åndsvæsen trådte frem for hende.
Kristus-oplevelsen
Hun vidste straks, at det var Kristus. Vidste, at det ikke var den Jesus, hun kendte fra sin børnebibel. Jeg er alfa og omega, sagde han. Mange aspekter blev tidløst klart for Judith på engang. I ham var alle svar. Hun oplever, at hendes væsenskerne (jeg’et) er udødelig.
Hun oplever, at Kristus er en del af Gud, som hun fra barn af kaldte den skabende majestæt.
Judith beskriver det nøgternt, men det bliver efterhånden klart, at det var en afgørende oplevelse for hendes fremtid. Vi er nu over 100 sider inde i bogen, så Judith beskriver fænomener nøje, så vi alle kan medopleve, hvad der sker.
Bevidst under søvn
Snart efter sker der nye sære ting. Hun falder i søvn, men forbliver bevidst. Udvider sig. Pludselig angribes hun af kryb. Bliver forskrækket og vågner i sin krop. Det sker et par gange mere, men så lykkes det hende en aften at holde ud og ikke bare vågne. Hun udvider sig mere og mere som en ballon og vinder overblik.
Det angribende kryb ses nu, at være ”dårlige ting” i hende selv. Hun går meget ind i kunst.
Et par år senere ser hun billeder af Hieronymus Bosch. Hans billeder viste indsovnings-krybet. Men ingen andre end hun selv vidste dette.
Når Judith neutralt har passeret krybet, kommer hun ind i en åndelig verden. Her møder hun en stor entitet, som synes at vide alt om hende (jeg tænker på Englen, men ved det ikke). Denne underviser nat efter nat Judith i en masse. Der kom også andre højere væsener til og hjalp. Nogle af disse hilste på hende, som om hun var en gammel bekendt.
Over lang tid lærte hun meget, men der var som altid mere at lære bagved – ane højere sfærer. Åndsvæsnerne er ret ubeskrivelige – Judith taler om ”Det ærværdige Lys” som læremesteren.
Judith fører fra sine ca. 10 år en dagbog. Stort set kun om de indre oplevelser. Det bliver over 3 -4 år til en 30 hæfter. Så får hun betænkeligheder. Tænk hvis nogen ser disse hæfter! Så hun ødelægger dem alle. Gør heller ikke noget, tænker hun, for hun husker det hele. Som 12-15-årig huskede mange af os som alt, vi bed mærke i. Men den evne neddæmpes snart.
Da hun flyttede hjemmefra fandt hun 4 hæfter, der var gemt så godt. Hun tog dem med sig, hver gang hun flyttede. Men læste ikke i dem, før hun blev 25. Da mødte hun en mand, som forstod hende, og derfor ville hun vise ham hæfterne. Hun opdagede, at hun havde glemt det meste af denne store skat.
I bogen er nogle af de tekster gengivet med forklaringer. Næsten ufatteligt, at en 10-årig m.v. har skrevet de tekster. Hermed er godt halvdelen af bogen igennem. Judiths ungdomsliv er mere almindeligt, om end med masser af oplevelser og problemer.
Judith får en docent på arkitektskolen. Han glemmer en lille bog i hendes bil. Da Judith står og læser et vers i bogen, bevirker det, at hun falder om! Hun husker ikke turen hjem. Verset er citeret. Jeg ser, at det er uge-verset først i maj af Steiner, som hun aldrig havde hørt om før.
Det kan nævnes, at Judith har en udviklet evne for toner og klange. Hun ”hører” klangene fra fx også Månen (ligner lydene fra vand), og fra Solen, som er skønneste af alt. Steiner har altså lagt meget mere ned i sine ugevers, end vi andre opfatter. (Ikke så sært at versene i realiteten ikke kan oversættes). ”Klangen” i verset overvælder derfor Judith.
Hun spørger docenten, om Steiner har skrevet noget. Han giver hende bogen ”Teosofi”.
Hun kommer retur med den dagen efter. Nå, ikke noget, siger docenten. Jo, jo, hun har læst hele natten, hele bogen. Hun har fundet ”hjem”.
Det hele udvikler sig. Hun har fundet et menneske, der forstår hende – den første i hendes 25-årige liv. Hun bliver senere gift med docenten.
Denne bog kaldes del 1. Judith er kun 44 år, så hvornår kommer mon del 2?
Bogen har fået en stor og god anmeldelse på en hel side i det sidste Das Goetheanum 2016-50. Deri er Kristusoplevelsen blot nævnt en passant, mens hendes bevidsthed under søvn ikke er nævnt.
Jeg ønsker mig inderligt, at en eller flere sammen vil oversætte bogen.
Vi har kun en udgivet bog af hende på dansk. Mabel har dog oversat hendes første bog. Den har jeg i min PC. Overvejelser om at udgive den blev opgivet.
Jeg anser hende for det nulevende antroposofiske menneske, der ved mest om den åndelige verden. Hun har levet i 40 år med oversanselige evner og 30 år efter et møde med Kristus, og hun er blevet undervist i den åndelige verden af højere væsener.
Jeg vil gerne, at mange får mulighed for at kende et sådant menneskes oplysninger.
Hendes seneste bog om Rudolf Steiners 7 dramaer har jeg ikke fået fat i. Steiner nåede kun at udgive de 4 første dramaer.
Måske en af jer skal til Goetheanum og kan købe den til mig?
|
