25.08.2016: Rejsende i landbrug. BINGN -
Biodynamic Initiative for the New Generation Nordic - tilbyder landbrugsuddannelse til unge i alternative rammer. Disse fem unge har valgt en alternativ vej ind i landbruget: Matthew Beasley, Oliver Schouw, Hans Julius Maske, Pernille Vestskogen og Maria Livet.
Det er to år siden, at eleverne startede på det første hold på den alternative, nordiske landbrugsuddannelse BINGN, der blev etableret i Norge, som et nordisk modsvar til de etablerede landbrugsuddannelser.
Målet med uddannelsen er, at give den unge viden og erfaring, så de efter endt uddannelse kan arbejde på eller selv stå for driften af et biodynamisk landbrug. Pernille Vestskogen er fra Norge, - havde et møde med en medarbejder fra Merkur Andelskasse om finansiering af landbrug.
Det specielle ved BINGN er, at uddannelsen ikke er knyttet til en bestemt fysisk skole. I stedet er uddannelsen bygget op omkring seks årlige seminarer, som foregår på skift i et af de fire nordiske lande. Mellem seminarerne er de unge i praktik på biodynamiske landbrug eller virksomheder. - Man kan være på det samme praktiksted i alle tre år - eller man kan skifte.
Det er op til en selv; men som udgangspunkt anbefales det, at man er mindst ét år på hver gård, som man oplever et helt års cyklus på gården, fortæller Maria Livet, der sammen med Matthew Beasley var med til at udvikle uddannelsen, inden de selv startede på den.
Det tætteste man kommer til et geografisk centrum for uddannelsen er den årlige, internationale konference om biodynamisk landbrug i Goetheanum i Dornach i Schweiz, som eleverne også deltager i. - Antroposofien har fokus på det enkelte menneske, og uddannelsen afspejler dette.
Eleverne betaler 15.000 NKr. om året til BINGN, dette beløb dækker undervisning, forplejning og logi på de seks årlige seminarer.
http://okologi.dk/oekologi-og-erhverv/nyheder/2016/08/rejsende-i-landbrug
|