Høstfest på Thorshøjgård 2. oktober 2016
Alle er velkomne
Tag børn og børnebørn med. Tag forældre og bedsteforældre med
Dagens program ser således ud: kl.10 Oplev stemningen som naturen på gården har den 2. oktober, - de voksne ved at beundre naturens strålepragt, - børnene ved at lade sig opildne til udadvendt aktivitet.
Lad vore sunde, gamle danske husdyrracer og fugle- og insektlivet
samt luften, varmen og lyset på denne dag inspirerer jer til dette.
kl.11 Vi synger Jeppe Åkjærs ”Jeg er havren, jeg har bjælder på” ”Naturen har en moderlig udstråling” Foredrag af Niels Stokholm
Under foredraget kan børnene frit færdes på gården under opsyn af voksne.
kl.13 Fællesspisning af medbragt mad. Der kan købes brød med pålæg samt saft, mælk, te, kaffe og kager.
kl.14 Hvad har sommeren ladet os høste på de enkelte marker ? Se, duft og smag på årets afgrøder, som også kan købes.
kl.15 Vi håndrører kogødningspræparatet i opvarmet søvand.
De, der ikke selv rører, kan i stuen få svar fra Niels på, hvorfor vi rører,
hvordan vi rører, hvor længe vi rører samt alle andre spørgsmål vedr. de
biodynamiske præparater.
kl.16 Vi håndsprøjter det varme præparatvand på den nysåede rugmark.
kl.17 Vi afslutter dagen med Jeppe Åkjærs ”Nu er det længe siden, den
kære rug kom ind”
|