Berigtigelse:
Sjæleløse mennesker findes ikke.
27. nov. sendte jeg en mail med dette indhold: ”15 Sjælløse mennesker Steiner nævner at sådanne findes. Foredrag 3-4-1917, GA 175.”
Mystisk for mig og jeg skyndte mig at låne bogen på Steiner-biblioteket på Rathsacksvej 30, Frederiksberg.
Derefter kom der en mail:
” Kære Lars. Tak for dine mails – jeg er meget glad for at få dem: I punkt 15 i nyhedsbrevet er det nok et spørgsmål, om du ikke skulle beskrive fænomenet lidt mere.
Jeg har lige slået op i GA175, som i øvrigt er en af de første bøger, vi i sin tid udgav på Jupiter.
Jeg mener, at det næppe står så kategorisk i teksten i og med, at mysteriet på Golgata har fundet sted. Hjertelig hilsen Sidsel Astrup”
Bogen findes altså på dansk fra Jupiter Forlaget. Steiner siger i foredraget ikke noget om, at der findes sjæleløse mennesker.
Tværtimod. For nogle få tusind år siden kunne alle vi mennesker medopleve den åndelige verden, og vi vidste om, at vi reinkarnerede gang på gang på jordkloden.
Men der skete en gradvis formørkelse af vores viden herom. Omkring 300 f.Kr. kunne selv den store tænker Aristoteles ikke få klarhed herom.
Steiner fortæller videre, at hvis ikke Kristus var inkarneret i Jesus krop og ikke var blevet korsfæstet og genopstået og derefter forenede sig med jordkloden i resten af dens levetid, så var der udsigt til, at mennesker kunne blive sjæleløse i fremtiden.
At de vil blive som automatiske dukker, der blev styret af vores uforgængelige ånd. (Sjælen rummer bl.a. vore tanker, følelser og vilje).
Kristus døde for vor sjæls skyld. Jeg beklager, at jeg i god tro har videregivet noget usandt.
|