Linket, der ikke ville åbnes
Normalt kan medsendte links åbnes hos jer.
Men i sidste nyhedsmail svigtede dette.
Jeg kan ikke tjekke det inden afsendelse.
Og ved ikke hvorfor.
Her er den rekst, I ikke kunne se:
Biodynamisk Havebrug og Introduktionsdag. Hos Birthe Holt og Egon Jensen, Blegebrøndevej 121, Manstrup, 9690 Fjerritslev, ved Aggersund. Lørdag d. 24 Oktober 2015 kl. 10-17.
Nabo, konventionel til venstre, min jord til højre Hokaido der strutter af liv og optager sollys efter grøngødning optimalt
Birthe Holt giver en grundlæggende indsigt i den effektive biodynamiske metode, som virker, og ikke er så svær, når man først forstår den. Vi skal bare lære at arbejde sammen med naturen og lære at forstå hvordan den arbejder. Med aktiv iagttagelse vil vi udover det rent tekniske, også få en hjælp til selv at komme i gang med mere bevidst at iagttage jord, dyr og planter .En praktisk dag som vil give en grundlæggende forståelse for, hvad den biodynamiske metode, som Alex Podolinsky har udviklet i Australien gennem de sidste 60 år går ud på og hvilke teknikker, der bruges. Birthe vil dele ud af sine 33 års erfaringer med biodynamisk havebrug og landbrug, så bring dine brændende spørgsmål.
Vi vil se på hvordan man effektiv opbygger en levende jord, hvor planterne kan udfolde sig maksimalt og derfor frembringe fødevarer af højeste kvalitet.
Hvordan planter optager næring ,jordbearbejdning, grøngødning, fladekompostering, arbejdet med såkalenderen, naboplanter,frøavl, vigtigheden af egne frø, humus og kisel præparaternes opbevaring og anvendelse og kompost fremstilling, her under kompost præparaterne. Tilmelding mail:birtheholt@live.dk eller Telf. 30 95 45 77, senest 20 oktober. Pris: 500 kr. incl. let frokost og kaffe/te pauser.
|