Nyhedsmails

4/9 2015 - 4 foredrag i Kbh. Perseus-gruppen
 
 
 
4 foredrag om
Den kristne åndsimpuls

Torsdag d. 8. oktober 2015
Erik A. Nielsen:
Kristendommens billedsprog
Det kristne billedsprog, som har været kilde til flere årtusinders kunst, og specielt til den danske salmedigtning, har sine rødder i Bibelen. Det er lysende, levende og uundværligt, hvis man vil forstå, hvad kristentro og gudstjeneste indebærer. Foredraget bygger på Erik A. Nielsens bog Kristendommens retorik (2009), der redegør udførligt for denne lange sammenhæng. Der gives en række teologisk anskuelige eksempler på billedsprogets særlige karakter.  

Fredag d. 23. oktober 2015
Jørgen Braren Lauritzen:
Kristi tilsynekomst
Vi lever i morgenrøden af Kristi æteriske tilsynekomst. Dette gennembrud er den vigtigste spirituelle begivenhed i nutiden. Foredraget sætter fokus på, hvordan vi forbereder os til Kristi tilsynekomst, og hvordan vi forstår Kristi natur: hans præeksistens og inkarnation i mennesket Jesus samt Golgatamysteriet. Endelig tematiseres hvad der rent faktisk finder sted i den åndelige verden i dag med følgevirkninger ind i menneskets verden. 

Torsdag d. 5. november 2015
Thala Juul Holm:
Origenes fra Alexandria
Origenes levede 185-254 og har, på trods af, at han tidligt i den kristne kirkes historie blev kætterdømt, været en stærk inspiration op gennem århundrederne. Han forbandt den platoniske filosofi med den kristne teologi og har i nedskrevne taler og værker foretaget en stor systematisk gennemtænkning af menneskets vej fra skabelse over fald til genoprettelse og fuldkommengørelse af legeme, sjæl og ånd ved Kristi virke i menneskesjælen. Foredraget vil prøve at bringe inspirationen fra Origenes ind i vor egen tids udfordringer og brudlinjer. 

Torsdag d. 19. november 2015
Dan Lerche-Petersen:
N. F. S. Grundtvig set som forbereder af antroposofien i Danmark
Ved en nærmere betragtning af Grundtvigs liv og tanker kan vi opdage adskilligt – også overraskende som f.eks. reinkarnationstanken – der finder sin udfoldelse hos Rudolf Steiner og i antroposofien. 

Om foredragsholderne
Erik A. Nielsen. Professor emeritus, dr.phil. og dr.theol. Forfatter til en lang række bøger, heraf adskillige om kristendommen. 

Jørgen Braren Lauritzen. Magister i religion og dansk. Forfatter og psykospirituel terapeut. 

Thala Juul Holm. Cand.theol. Fra 1990 præst i Folkekirken og siden 2007 provst for Tønder provsti. 

Dan Lerche-Petersen. Cand.phil. i historie. Præsteuddannelse i Stuttgart og fra 1979 præst i Kristensamfundet i Danmark. 

Foredragene begynder kl. 19.30
Sted: Rathsacksvej 30, 1862 Frederiksberg C
Entré: 70 kr.
Arrangør: Antroposofisk Selskab – Perseus-gruppen

Juni 2017


Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


Januar 2017


December 2016


November 2016


Oktober 2016


September 2016


August 2016


Juli 2016


Juni 2016


Maj 2016


April 2016


Marts 2016


Februar 2016


Januar 2016


December 2015


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Juli 2015


Juni 2015


Maj 2015


April 2015


Marts 2015


Februar 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


September 2014


August 2014


Juli 2014


Juni 2014


Maj 2014

Biodynamisk Forbrugersammenslutning  | Tlf.: 48 28 87 00