Politiken 14-6-15 havde denne artikel i.
Dygtige Tobias er med i TTIP-netværket, som jeg også er
med i på vegne af Biodynamisk Forbrugersammenslutning.
Bemærk fx følgende tekst nede i artiklen:
EU har f.eks. forbud mod 82 pesticider,
som er tilladt i USA, og kun 11 stoffer er
forbudt i kosmetiske produkter i USA
mod 1.373 stoffer i EU.
Mvh Lars Mikkelsen
Frihandel. Intet løft for miljø og sundhed
TOBIAS SØRENSEN
KEMISK. USA kritiserer EU’s kemikalielovgivning, som de betragter som en handelsbarriere.
Lovgivningen handler blandt andet om makeup og cremer. I USA er kun 11 stoffer forbudt i kosmetiske produkter mod 1.373 stoffer i EU.
De økonomiske effekter af frihandelsaftalen
TTIP er svære at spå
om. Der vil givetvis blive skabt
flere jobs i visse eksporterhverv, mens andre
vil blive udfordret grundet øget konkurrence.
Desværre bliver der lovet guld og
grønne skove på baggrund af yderst optimistiske
beregninger baseret på en række hypotetiske
økonomiske antagelser.
I en analyse fra EU-kommissionen påpeges
det, at TTIP i bedste fald vil give en
vækst i bnp på 0,5 procent.
I de fleste tilfælde glemmer man dog at
forklare, at effekten indtræffer over en
periode på 10 år. Gevinsten i det mest optimistiske
scenarie er altså 0,05 procent
ekstra bnp-vækst om året i denne periode,
hvilket svarer til godt en kop kaffe om
ugen per EU-borger. Hertil kommer omkostninger
til en stigning i sociale ydelser
og opkvalificering, der ikke tages højde
for i beregningerne.
DER ER UDEN tvivl love og regler i både
EU og USA, der udgør unødvendige hindringer
for handel og investeringer for
mange virksomheder. Harmonisering af
lovgivning hen mod de højeste standarder
på begge sider af Atlanten i en handels-
og investeringsaftale med USA
(TTIP) vil være en kæmpe gevinst for verden.
Men intet i de dokumenter, vi har
haft adgang til, tyder på, at udviklingen
vil gå i denne retning – tværtimod ligger
det kun i spin og fine taler.
Til gengæld ved vi, at USA anklager EU’s
kemikalielovgivning for at udgøre en
handelsbarriere. Det sker dels gennem
Verdenshandelsorganisationen (WTO),
dels ved diverse formelle og uformelle
lejligheder. Det er bekymrende, at EUkommissionen
har afvist at ekskludere
kemikalieområdet fra aftalen. Reguleringen
af hormonforstyrrende stoffer undermineres
allerede i dag i EU, især af industriinteresser,
som ikke anerkender
det forsigtighedsprincip, som ellers ligger
i EU’s traktat. Disse interesser vil blive
styrket af en aftale med USA, som heller
ikke anerkender forsigtighed.
Forhandlingerne om TTIP har allerede
medvirket til at få EU-kommissionen til
at trække forslag til regulering af hormonforstyrrende
stoffer tilbage. Det viser
en aktindsigt, som blev refereret i Information
2. juni.
USA’s kemikalielovgivning daterer tilbage
til 1976 og er stærkt forældet. En harmonisering
i en TTIP-aftale vil derfor ikke
være en løftestang for hverken EU eller
resten af verden.
EU har f.eks. forbud mod 82 pesticider,
som er tilladt i USA, og kun 11 stoffer er
forbudt i kosmetiske produkter i USA
mod 1.373 stoffer i EU. Vi har således fundamentalt
forskellige tilgange til dette
område på tværs af Atlanten.
EU har foreslået et reguleringsråd, der
skal træde i kraft med TTIP og derved skabe
’en levende aftale’. Dets opgave bliver
fremtidige regulering skal harmoniseres
mellem EU og USA.
Rådet skal bygge sine anbefalinger på
analyser, der blandt andet fokuserer på,
hvordan miljø og sundhedslovgivning
hæmmer handelen. Denne type analyser
har netop kemiindustrien fra både USA
og EU længe lobbyet for, da det er et effektivt
redskab til at forsinke og udvande
lovgivningen.
EU OG USA har også vidt forskellige tilgange
til standarder for fødevarer, og da
flere amerikanske fødevarer er udelukket
fra det europæiske marked, er det et centralt
område for amerikanerne, som vil
ind i varmen. Gmo, klorkyllinger og hormonbøffer
er for følsomme til at forhandle
nu, men kan efterlades til reguleringsrådet.
Rådet skal påpege de negative
økonomiske konsekvenser og komme
med forslag til harmonisering eller gensidig
anerkendelse af hinandens respektive
standarder.
Risikoen er, at snævre økonomiske interesser
kommer til at sætte dagsordenen
for udformningen af lovene. Der lægges
nemlig udelukkende op til vurdering
af regler og loves effekter på samhandel –
ikke deres indvirkning på sundhed, miljø
eller andre offentlige goder.
Det risikerer at skabe et nedadgående
pres på den lovgivning, som er sat i verden
for at beskytte miljøet og folkesundheden.
Særlig problematisk er det på de områder
med stor videnskabelig usikkerhed,
herunder på fødevare- og hormonområdet,
hvor EU’s forsigtighedsprincip traditionelt
har været gældende.
ET ANDET grundlæggende problem er
den særlige investor-stat-tvistbilæggelses-
mekanisme, kaldet ISDS, som skal beskytte
udenlandske investorer.
Disse vil i så fald få ret til at sagsøge stater
ved en international voldgift, hvor tre
private advokater afgør, om for eksempel
strengere miljøkrav er tilladt i henhold
til TTIP, hvis de udmønter sig i et økonomisk
tab hos investorerne.
Sådan en særdomstol for investorer er
blevet inkluderet i aftaler med udviklingslande,
hvor der har været tvivl om
sikringen af ejendomsrettigheder og lødigheden
af de nationale domstole.
Men i stigende grad inkluderes mekanismen
også i andre aftaler, og erfaringen
har vist, at den bruges til at udfordre
og tilbagerulle nødvendig miljølovgivning
uden om det nationale juridiske
system.
Der er ikke behov for sådan en særdomstol
i en aftale med USA. Vi har velfungerende
domstole.
analyse@pol.dk
Tobias Sørensen, repræsentant i TTIPnetværket
for Det Økologiske Råd
Analyse
Fødevarestandarder, jura
og kemikalielovgivning er
knaster i frihandelsaftalen
mellem EU og USA .
|
