Endnu mere gift i maden ønskes af EU
Høring 1. juni om 17 pesticider
Nedenfor vores oplæg til høresvar.
Gode råd modtages gerne.
Måske inspirere til, at I selv ”gør noget”.
Fødevarestyrelsens har lagt følgende høring på Høringsportalen:
Høring over forslag til ændringer vedrørende grænseværdier for en række pesticidrester (j. nr. 2015-29-35-00161) - Forslag til ændring af forordning (EF) nr. 396/2005 (SANTE/10377/2015)
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/52560
Høringssvar skal være Fødevarestyrelsen i hænde senest mandag 1. juni 2015 kl. 10. Høringssvar sendes til hoering@fvst.dk og guh@fvst.dk. Referer venligst til j. nr. 2015-29-35-00161. Evt. spørgsmål kan rettes til René Sig Svendsen (7227 6283/rens@fvst.dk) eller Gudrun Hilbert (7227 6631/guh@fvst.dk).
Her er vores brevoplæg til høringssvar:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning
1-6-2015
Fødevarestyrelsen
Stations Parken 31
2600 Glostrup
Høringssvar om: 17pesticidgifte – de giver mange flere giftrester i fødevarer
J.nr.:2014-29-35-00161
Forslaget vedrører grænseværdier for følgende pesticider: Bifenazat, boscalid, cyazofamid, cyromazin, dazomet, dithiocarbamater, fluazifop-P, mepanipyrim, metrafenon, picloram, propamocarb, pyridaben, pyriofenon, sulfoxaflor, tebuconazol, tebufenpyrad og thiram.
Vi ser, at dosis er forøget meget for mange gifte, altså mange flere større tilladte giftrester i maden.
Gift nr. 4 er tilladt at stige med en 60-dobbelt dosis i mange kødprodukter.
Gift 11 er blevet tilladt at stige med det 300-dobbelte i lever.
Nr. 14 er et nyt giftstof. Foruden i planter også tilladt i en række dyriske madvarer.
Gift 11 er sat op med 200 gange i løg.
Gift 17 sat op med det 100-dobbelte for avocados.
Overalt er giftmængderne blevet tilladt større (nr.1 med 70 gang, 8 med 50 gange, 7 med 45, 3 med 30, 9 med 16 gange mere, osv. osv.)
Det viser bl.a., at sprøjtegiftene til planter overføres stadig mere til kødvarer.
Alt i alt en massiv tilladelse til flere gifte i maden!
Forsøg på DTU viser fx, at bare indgivelse af 3 giftstoffer samtidig (cocktaileffekt) giver voldsomme defekter på rotters kønsorganer (fx spaltet penis). Og det til trods for at forsøg med hvert stof for sig ikke viser nogen effekt i sig selv.
I denne gifthøring taler vi alene om 17 giftstoffer i vores konventionelle mad, og hvordan kombineres de i praktisk brug i de tusindvis af fødevarer? Cocktail-effekten?
Ingen har styr på det, og vi kan kunne ane konsekvenserne, men ifølge Rigshospitalet er det opgjort, at kun 1/3 af unge mænd har en rimelig sædkvalitet nu. Og det går stærkt nedad fortsat.
Hvis der gives tilladelse om det ansøgte her, så gives der samtidig lov til, at samfundet og mennesker via fortsat større giftophobninger belastes med endnu flere sygdomme, endnu dårligere frugtbarhed, flere gifte i grundvandet etc.
Alt i alt er der tale om en voksende forøgelse af gift i jorden, i os og dyr.
Planteavlerne er vel inde i et forløb, hvor planterne bliver fortsat ringere til at modstå parasitter og såkaldte ”sygdomme”. Det kræver mere sprøjtning, for at planterne overhovedet kan overleve frem til høst.
Men et eller andet sted fremmer det også økologien.
Når folk ikke mere vil have gift i maden, så dør sprøjtevarerne vel ud – eller hvad?
Vort forslag/ønske: Gør alt biodynamisk/økologisk
Så bliver alle disse problemer løst.
Den indiske delstat Sikkim vil fra 2015 være 100 % økologisk
Butan vil være det fra 2020.
Hvad vil vi i vores land?
Mvh på foreningens vegne
Lars Mikkelsen
PS Gartnerbørn får skader af pesticider
Fyens Stiftstidende: En ny dansk ph.d.-afhandling finder, at børn af kvindelige gartnere, som har arbejdet med pesticider, kan få skader, også selvom kvinderne bliver fjernet fra pesticiderne, når de bliver gravide.
Af Andreas Lang Hedegaard, onsdag 27. juni 2012 kl. 07:48
En ny dansk undersøgelse fra Miljømedicin på Syddansk Universitet viser, at selvom kvindelige gartnere er holdt op med at arbejde med sprøjtemidler med pesticider, når de bliver gravide, påvirker sprøjtegiften alligevel fostret.
Det kan resultere i drenge med mindre kønsorganer, piger, som tidligt udvikler bryster, og et centralnervesystem, som kan være skadet.
»På en måde er det ikke underligt, at pesticider har en effekt. For selv om mennesker hverken er svampe eller insekter, er vi levende, og vi deler nogle af de samme mekanismer. Og den slags stoffer er designet til at påvirke levende væsener,« konstaterer ph.d. Helle Raun Andersen.
Afhandlingen bygger på undersøgelser af 177 børn af gartnere født mellem 1997 og 2000.
Læs mere på Fyens Stiftstidende
|
