Nyhedsmails

28/2 2015 - Stigbillednyt 2
 
 
Desværre kan jeg ikke sende en fil rundt i disse nyhedsbreve
Så nedenfor er de fine billeder m.v. gået tabt.
Men du kan få den fulde fil, hvis beder mig om det.
Mvh Lars Mikkelsen

Indhold:
1 Goethe
2 Milan og Nagadir
3 Opvarmning af honning
4 Generalforsamling og kontingent  

STIGBILLEDNYT 2
Medens år til år sig sanke
har min ånd med iver søgt
at forstå naturens tanke,
Planen i dens skaberrøgt.
Og i alting kan jeg spore
et, det samme, åbenbart,
stort det små og småt det store
efter hvert et væsens art.

Skiftende men fast i grunden,
nær og fjern og fjern og nær,
flod som rinder, uoprunden!
For at undres er jeg her.
Goethe

Milan og Nagadir
I sidste nyhedsbrev fortalte vi, at vi I 2014 ville afprøve nyudviklet metode til analyse af stigbilleder på gulerodsprøver. Analysemetoden blev udviklet og offentliggjort i Elemente der Naturwissenschaft dec. 2013 med titlen Development of a Complehensive Method for Steigbild Characterization, Analysis and Interpretation

Stigbillederne, der skulle analyseres, bestod af safter fra 2 typer gulerødder vist til venstre på siden. Milan, en såkaldt frøfast sort, og Nagadir, en F1 hybrid. Gulerødderne blev sået, høstet og luget på henholdsvis ugunstige dage for gulerødder (blomst- og bladdage) og gunstige dage for gulerødder (roddage). Foreningen for Biodynamisk Jordbrug stod for markforsøgene Som det fremgår af billederne til venstre på siden har Milan mere regelmæssige skåle end Nagadir. Milans skåle er desuden mindre udfyldte og mindre åbne nedadtil mod basiszonen. Men skyldes disse forskelle alene sortsforskelle, ellers skyldes de også, at gulerødderne er sået og høstet på forskellige dage, eller at stigbillederne er fremstillet på forskellige dage? Det vil vi forsøge at kortlægge i denne undersøgelse. Formålet med undersøgelse er også at finde ud af, om de kriterier, som blev anvendt til at analysere stigbilleder af vårhvede, også kan bruges på gulerødder.

Stigbillederne af gulerødderne blev analyseret, og de statistiske analyser blev foretaget i 2014, så foran os ligger nu bearbejdelsen af resultaterne og skrivning af artikel.
I dette nummer  

Februar 2015

Opvarmning af honning
Et gammelt husråd lyder, at honning i opvarmet mælk lindrer dårlig hals. Det er dog meget vigtigt, at mælken ikke er al for varm, når honningen kommes i. Enzymerne i honningen, som virker antiseptisk, bliver nemlig hurtigt ødelagt ved temperaturer højere end 40 o C.

Vi har lavet et lille eksperiment med at lave stigbilleder af opvarmet honning for at få et indtryk af kvalitetsændringer ved opvarmning. Vi kan selv sagt ikke se enzymerne, men vi kan se at varme tilfører nogle ændringer til honningen. Roen i billedet af uopvarmet honning (øverst til venstre) afløses af stigende uro med øget temperatur og tid. Nederst ligner stigbilledet af honning, opvarmet til 70 o C i en time, nærmest flammer fra et bål. Men er det godt eller skidt? Det er det store spørgsmål.

Generalforsamling og kontingent
Vi vil gerne benytte lejligheden til at indkalde til foreningens årlige generalforsamling. Den finder sted fredag d. 10. april kl. 13-15 på foreningens kontor, Landsbyvænget 11, første sal, Herskind.

Dagsorden
1. Valg af en dirigent og en referent
2. Bestyrelsen fremlægger årsberetning og plan for kommende års virke
3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse
4. Fremlæggelse af budget
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer for en 2-årig periode. Denne gang er følgende på valg: Bent Pyskow og Susanne Hyldegaard Larsen
8. Valg af revisor
9. Eventuelt

Kontingent er 250 kr. for private medlemmer og 2500 kr. for virksomheder. Beløbet kan indsættes på foreningens konto i Merkur Andelskasse: regnr: 8401 kontonr:1533498

Der kan også indsættes beløb på Merkur Fondens konto: regnr. 8401 kontonr. 1016064 eller den Antroposofiske Kulturfond med konto 8401 og regnr.1021106 med en angivelse af, at man ønsker at støtte netop stigbilledforskningen. Beløb til Merkur Fonden og Den Antroposofiske Kulturfond er fradragsberettiget efter Ligningslovens § 8A. Husk derfor at opgive CPR-nr. ved indbetalingen, så fondene kan indberette din indbetaling til Skat.
 
Om de manglende billeder:
Honning ved stuetemperatur

Honning opvarmet til 40 O C i 10 min
Honning opvarmet til 70 o C i 10 min
Honning opvarmet til 70 o C i 1 time

Juni 2017


Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


Januar 2017


December 2016


November 2016


Oktober 2016


September 2016


August 2016


Juli 2016


Juni 2016


Maj 2016


April 2016


Marts 2016


Februar 2016


Januar 2016


December 2015


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Juli 2015


Juni 2015


Maj 2015


April 2015


Marts 2015


Februar 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


September 2014


August 2014


Juli 2014


Juni 2014


Maj 2014

Biodynamisk Forbrugersammenslutning  | Tlf.: 48 28 87 00