28-1-2015
Fødevarestyrelsen Stations Parken 31 2600 Glostrup
Høringssvar om:
Forslaget vedrører grænseværdier forOchratoksin A J.nr.:2014-29-22-00572
Det anføres i høringsoplæget, at ” det fremsatte forslag er et kompromis, som betyder, at grænseværdien i stedet for at blive reduceret til 15 mikrogram/kg vil være 20 mikrogram/kg, da data viser, at det kan være problematisk at overholde 15 mikrogram/kg.”
Her kommer det direkte frem, at man hæver giftmængden efter ønsker/krav fra producenterne, idet disse nok ikke kan få det usunde længere ned i dosis.
Det bør være hensyn til sundheden, der afgør den slags grænseværdier.
Når grænseværdier for pesticider i enormt stort omfang sættes, så går vi ud fra, at det er den samme problematik, der gør sig gældende: Når fødevarer ikke kan produceres med lavere giftindhold, så sættes grænseværdierne ”bare” op.
Men konventionelle fødevarer bliver derved fortsat mere og mere sundhedsskadelige.
Ochratoksin og en hel flok andre toksiner der produceres af Fursarium, Aspergillus og flere andre mikrosvampe er et væsentligt problem i både fødevarer og i foder. Man opdeler traditionelt toksinerne efter om de produceres i marken eller under oplagring. Under oplagring er disse gifte et tegn på for ringe - for langsom eller ufuldstændig - tørring.
Det bør ikke forekomme og at sænke standarden, det er en dårlig idé.
Hvis der gives tilladelse om det ansøgte her, så gives der samtidig lov til, at samfundet og mennesker via fortsat større giftophobninger belastes med endnu flere sygdomme, endnu dårligere frugtbarhed, flere gifte i grundvandet etc.
Alt i alt er der tale om en voksende forøgelse af gift i jorden, i os og dyr.
Planteavlerne er vel inde i et forløb, hvor planterne bliver fortsat ringere til at modstå parasitter og såkaldte ”sygdomme”. Men et eller andet sted fremmer det også økologien.
Når folk ikke mere vil have gift i maden, så dør sprøjtevarerne vel ud – eller hvad?
Vort forslag/ønske: Gør alt biodynamisk/økologisk Så bliver alle disse problemer løst.
Den indiske delstat Sikkim vil fra 2015 være 100 % økologisk Butan vil være det fra 2020.
Hvad vil vi i vores land?
Med venlig hilsen på landsforeningens vegne Lars Mikkelsen, Toftevænget 30, 3320 Skævinge
Høringsoplæget: Høring over EU forslag vedrørende ændring
af grænseværdi for ochratoksin A i paprika
http://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/44401
|