Jeg kan glæde jer med, at Judith von Halle er i fuld vigør igen.
Det var en glæde at høre hende holde 2 foredrag i Berlin.
De var om 6. mysteriedrama.
Hun skulle holde foredrag for klassemedlemmer næste dag.
Og havde lige været i Amsterdam og holde foredrag.
Der er kun nedskrevet 4 stk. mysteriedramaer, men Steiner havde planer om 7.
Men vel især verdenskrigen kom i vejen.
Judith fortalte, at Steiner havde lavet 5. drama i detaljer, men ikke skrevet ned.
Malerierne i den lille kuplen på det første Goetheanum havde motiver fra de 7 dramaer.
I starten af foredraget blev der repeteret noget fra det 5.
De 2 sidste havde han i grove træk.
Judith sagde, at de 4 første henholdsvis i hovedprincippet handler om
opstigningen fra det fysiske, æterisk og astrale til Devakan i 4.
De 3 sidste spejler sig med det 4. som spejl.
Således at fx et problem i 3. drama finder en løsning i det 5.
Der ville være kommet en god afslutning, hvor det 7. igen sluttede af nede i det fysiske.
De gode Guder bestemmer dødsøjeblikket.
(Det synes jeg have set i flere tilfælde. Når mennesker gør mere skade
end gavn på sig selv/andre, så er det nok bedst at dø).
Det var nogle af de noter, jeg gjorde.
Mvh Lars Mikkelsen
PS Her en omtale af hendes seneste bog, som jeg købte dernede:
Boganmeldelse
Stoffes-Sterben und Geist-Geburt (Stof-død og ånds-fødsel)
Kosmische Aspekte zur Todesstunde auf Golgatha (Kosmiske aspekter om dødsstunden på Golgatha). 120 sider, 14 euro, ISBN 978-3-03769-049-9. 11. bog om Kristus-hændelser.
Verlag für Anthroposophie. Forfatter er Judith von Halle.
Vi ved, at Jesus døde på korset kl. 15. Solen forsvandt ved højlys dag. Det blev mørkt. Og der kom jordskælv. Det yderst hellige forhæng i Templet flækkede helt ad sig selv. Mange har forsøgt at finde en astronomisk forklaring, men det er ikke muligt, skriver forfatteren.
Judith forklarer, at i begyndelsen var alt et (i nutidstermologi: Før Big Bang eller urbegyndelsen, som Judith nævner). Denne helhed kaldes Logos, som indeholdt også Helligånden, Sønnen og Faderen.
Dernæst – i begyndelsen var ordet og al skabelse tog sin begyndelse.
I skabelsen af den fysiske verden, blev det, der havde været en åndelig enhed, adskilt i 2 dele, nemlig den fysiske (kosmiske) og den åndelige verden.
Det fysiske blev som udskilt af det åndelige. Derefter var verden altså derefter todelt.
Guderne frigav det fysiske for især os mennesker. Guderne afgav et vist herredømme over det fysiske. Sidste verden blev i høj grad beregnelig.
Vi kan beregne stjernernes gang. Den tid lever vi fortsat i. Men engang skal der igen komme en ny periode, hvor alt bliver enhed igen – og uberegneligt.
Steiner fortæller, at Jordkloden har sin 4. inkarnation nu. Imellem inkarnationerne taler han om en pralaja-epoke. Judith skriver i bogen, at der egentligt kom en art pralaja ved Jesus død, der samtidig er Kristuses egentlige fødsel.
Kristus 3 års levetid i Jesuslegemet sammenligner Steiner med en art graviditet.
I døds/fødselsmomentet bliv alt uberegneligt. Der sker de mest voldsomme ting som på ”ingen” tid.
Solen og Månen ses at bytte plads for de, som oplevede det. Judith forklarer, at Solen går ind i Jordklodens indre og afgiver et kim, så Jorden selv senere kan vokse frem til at blive en sol.
Derfor blev det mørkt.
Jordskælvet var også anderledes end ellers. Normalt kommer jordskælv inde fra kloden. I dette tilfælde forårsagedes jordskælv af kræfter ude fra (vel fra åndelige kræfter). Jordskælvet var med til, at Kristus kunne trænge ind i jorden og fuldbyrde sin mission, bl.a. om at stække Ahriman (del af det såkaldte onde) en del.
Inde i bogen er gengivet 8 fine farvemalerier, der alle viser, at Solen stod i det nordlige og Månen i den sydlige del af himlen. Folk har vist om de ting gennem tiderne. Det første er fra år 980. Det sidste er af Raffael fra 1502. På dansk vist stavet Rafael.
Det skal nævnes, at en sædvanlig solformørkelse ved månen ikke kan have fundet sted. Det hele skete nemlig lige før Pessachfesten, hvor der er fuldmåne. En normal formørkelse sker altid ved nymåne.
At Kristus dengang fuldstændig forbandt sig med Jordkloden til dens dages ende, er et ubegribelig kærlighedsoffer med vor nuværende forstand, skriver Judith. Vi får bl.a. vores frihed takket være dette offer.
Steiner er også citeret for (GA 140 s 99), at vi hver især dør ved bestemte konstellationer, som sætter et aftryk i vores liv efter døden. Ved en næste fødsel søger vi at blive født ved en lignende konstellation. (Om det fx betyder, at hvis jeg nu døde i denne skorpiontid, så vil jeg søge at blive skorpion i næste liv, står der ikke noget om, men vel en vis mulighed).
I øvrigt et spændende citat fra Steiner side 107 om proteiner (GA 233 s 121). Forplantningsproteinerne skal fuldstændig kaotiseres, fuldstændig forstyrres, for så mister de sin jordiske indflydelse, og de kosmiske kræfter tager over ved forplantningen. Steiner talte derved om, at der dannes et art afbillede af hele verdensaltet – ”det ganske kosmos”, står der til sidst.
Mvh Lars Mikkelsen
|
