Nyhedsmails

12/8 2014 - Støt den antroposofiske fond
 
 
Jeg kan bekræfte de nye regler for så vidt, at de er omtalt i MetroXpress i dag side 6.
Hvis vi ikke når de 100 gaver, så er der ikke længere fradrag, hvis vi giver gaver til denne fond. Det vil være rigtig ærgeligt - i hvert fald for mig.
Så kan du undvære 200 kr. nu, så vil det betyde rigtig meget.
Husk gælder kun, hvis du opgiver CPR-nr. (men fradrages så af din skatteindkomst).
Mvh Lars Mikkelsen
 
Kære Lars.

Vores fond står i en vanskelig udfordring. Nye regler fra skatteministeriet betyder, at vi skal dokumentere, at vi har mindst 100 gavegivere, der hver giver mindst 200 kr.
Og vi skal dokumentere det inden 1.oktober. Hvis ikke vi kan det, mister gavegiverne fradragsretten, og det ville jo være kedeligt.
Derfor er vi ved at lave en kampagne, hvor målet er at indsamle gaver fra mindst 100 personer med CPR-numre (egentlig fra personer fra EU/EØS-lande), så vi kan klare dokumentationskravet ved simpelthen at indberette gaverne. Vi har sat fristen til 14.september i bestyrelsen, så vi kan indberette i god ro og orden.
Jeg tænkte på, om du ville sende vedhæftede gaveopfordring ud til dine venner, så vi måske kan opfylde kravet.
Du har jo et stort netværk.

På forhånd tak  Søren, Fonden til Fremme af Antroposofisk Kulturel Virksomhed 

 
Det medsendte bilag:
Et nødråb.
Fonden har eksisteret siden 1999, og vi har uddelt penge til en bred vifte af antroposofiske aktiviteter. Princippet er, at vi deler de penge ud, som vi får.
Se skemaet:

Antal bidragydere pr år + de over 200 kr.:
Bidrag på mindst 200 kr 2010 249/67, 2011 101/50, 2012 106/51, 2013 123/63

Nye regler fra Skatteministeriet betyder, at vi inden 1. oktober skal kunne dokumentere 100 bidragydere á min. 200 kr for, at vi kan bevare skattefradragsretten efter skattelovens § 8A og § 12 fremover. Derfor dette nødråb. 

Tidligere har vi udsendt vores gaveopfordring op til jul, men nu beder vi vores venner om en gave inden 14. september. Fra fondens synspunkt er to gaver á 200 kr bedre end en gave á 400 kr, men det skal også nævnes, at maksimumsbeløbet for 2014 er på 14.800 kr. Der er heldigvis nogen, der tidligere har bidraget med maksimumsbeløbet, og det håber vi fortsætter også i år. 

Alle gaver, som fonden modtager i 2014, vil være fradragsberettigede, også gaver vi modtager efter 14. september, men bestyrelsen har sat sig denne frist for at nå det mål, som de nye skatteregler opstiller. Hvis vi ikke når målet på 100 bidragydere á min 200 kr, vil vi miste retten til skattefradrag fra 2015, og fondens fremtid vil i så fald være usikker. 

Alle gaver, som vi modtager, vil blive anvendt til udlodning, og man er meget velkommen til at vedføje et ønske. I bestyrelsen er vi glade for at kende vores bidragyderes ønsker, blot må man ikke opfatte det som en juridisk betingelse for gaven. Gaven skal under alle omstændigheder gives frit til bestyrelsens vurdering af anvendelsen. Nogle giver store gaver, mange giver små gaver. Begge dele er vigtigt for fondens videre virksomhed.  

Fonden til Fremme af Antroposofisk Kulturel Virksomhed har en bankkonto med

Reg 8401 konto 1021106. Husk at skrive at gaven er til uddeling og dit cpr. nr.
Vi sender også gerne et FI-kort.  

Vi takker Lars Mikkelsen for at sende denne gaveopfordring via hans netværk. 

Det er en stor glæde at kunne udlodde disse mange penge til udvikling af en antroposofisk kultur. Vi siger hjerteligt tak til de mennesker, der gør dette muligt. 
Fonden til Fremme af Antroposofisk Kulturel Virksomhed:
Ellen Thuesen (formand), Jess Thiersen (advokat), Søren Toft (sekretær).

Juni 2017


Maj 2017


April 2017


Marts 2017


Februar 2017


Januar 2017


December 2016


November 2016


Oktober 2016


September 2016


August 2016


Juli 2016


Juni 2016


Maj 2016


April 2016


Marts 2016


Februar 2016


Januar 2016


December 2015


November 2015


Oktober 2015


September 2015


August 2015


Juli 2015


Juni 2015


Maj 2015


April 2015


Marts 2015


Februar 2015


Januar 2015


December 2014


November 2014


Oktober 2014


September 2014


August 2014


Juli 2014


Juni 2014


Maj 2014

Biodynamisk Forbrugersammenslutning  | Tlf.: 48 28 87 00